March 15th, 2010
En ferie i Languedoc-Roussillon distriktet kan passende tage udgangspunkt i Montpellier.
Cimber Sterling tilbyde nu billige flybilletter til Montpellier, så det er nemt at komme til denne del af Sydfrankrig på ferie.
Den gamle bydel er over 1000 år gammel og giver mulighed for kulturelle oplevelser i den bilfrie bydel. Indgangen til denne del af byen prydes af Triumfbuen Porte de Peyrou, som er opført til ære for Ludvig XIV. Her finder du et meget stort fodgænger område, som indbyder til hyggelige gåture, café- og restaurantbesøg.
Ud mod Middelhavet finder du en række havnebyer og strande. De bedste strande findes langs kysten sydøst for Montpellier. Sydpå skifter kysten karakter, og afløses af mindre havnebyer og fiskebyer i de små bugter.
Sète er et besøg værd. Byen er bl.a. kendt for sine gode restauranter på kajen, som ikke kun serverer fiskeretter. Men prøv Poulpita, en ret med blæksprutter, eller deres bouillabaisse, deres delikate fiskesuppe. I Sète kan du ikke undgå at se Mont Saint-Clair, som er 180 meter høj og giver en fantastisk udsigt. Det kræver lidt luft at tage turen til toppen, men det er absolut anstrengelserne værd.
Beøg også Musée Internaional des Arts Modestes, MIAM, museet for beskeden kunst, som absolut ikke udstiller kunstværker af store kunstnere. Tværtimod udstilles morsomme og tankevækkende småting fra hele verden.
Posted in Uncategorized | No Comments »
March 14th, 2010
En ferie i Rhonedalen bør selvfølgelig bruges til at smage vinen og nyde naturen langs Rhonefloden, men også at besøge de to byer Nîmes og Avignon.
Nîmes er bl.a. kendt for opfindelsen af denim, det stof man syer jeans af. I markedshallen, Halles Centrales, ligger jeans side om side med alt muligt andet mellem himmel og jord. Indbyggerne i Nîmes bruger ikke bare markederne til at handle friske forsyninger på, men også til at mødes og få en snak om vind og vejr. Sightseeing i Nîmes giver indtryk af en by, hvor man gør meget ud af, at supplere oldtids arkitektur med moderne. Her går man ikke af vejen for at lade Philippe Starck modernisere byvåbnet, eller lade ham og andre kendte kunstnere udsmykke byrummet.
Du bør også besøge Avignon, hvis du alligevel er på ferie i Rhonedalen. Den indre by er lukket af en høj bymur, så du må parkere bilen udenfor.
En af de store attraktioner er det gotiske Pavepalads. På grund af ballade i Rom, blev dette palads bygget som eksilpalads og beboet af paver igennem 1300-tallet.
Også i Avignon er det populært at besøge markederne, som har åbent alle dage undtaget mandag. Hvis du besøger Avignon i juli, må du endelig ikke gå glip af teaterfestivalen, hvor der kommer teatertrupper og gøglere fra hele verden.
Posted in Uncategorized | No Comments »
March 13th, 2010
En ferie i Pyrenæerne kræver en bil, hvis man bare vil have et lille indtryk af, hvad området kan byde på.
Den franske del af Pyrenæerne kaldes ofte det nordlige Catalonien eller Baskerland, som strækker sig ned i Spanien. Et godt udgangspunkt for en ferie i dette bjergrige terræn, er hovedstaden Perpignan. For det første har du en dejlig kyststrækning, Côte Vermeille, med gode og brede badestrande, for det andet er der mange muligheder for udflugter i baglandet, til Andorra eller langs kysten til Barcelona.
Perpignan er i sig selv mindst et par dage af ferien værd. Gå på shopping i de små sidegader om dagen og gå på restaurant her om aftenen. Nyd de smukke gamle bygninger og arkitektur. Om aftenen kan du også deltage i de lokale dansearrangementer, hvor man danser den lokale dans Sardane på torve i byen.
En udflugt sydpå bør inkludere den lille catalonske by Céret og slappe af på en café under plantantræerne. Husk også at besøge kunstmuseet, Le musée d’Art moderne de Céret, som bl.a. udstiller mange af Picassos værker, og som han selv har skænket.
Tags: Ferie Côte Vermeille
Posted in Uncategorized | No Comments »
February 22nd, 2010
Provence er mere ned Den franske Riviera og Côte a’Azur. Det er også hyggelige landsbyer i bjergene bag kysten.
Hvis man vælger at holde ferie i Frankrig og Provence lidt væk fra kysten, vil man opdage de små landsbyer med smukke gamle huse i højderne mod bjergene. Her dyrkes vin, oliven, lavendel.
Aix-en-Provence er berømt for sin smukke gamle bycentrum og ikke mindst fordi det var hjemby for maleren Paul Cézanne. Byens turistforening har gjort det nemt at følge Cézanne’s fodspor, da der er slået bronzesøm i fortovet på de ruter den afdøde maler betrådte.
Aix-en-Provence er absolut en ferie værd, og kan desuden benyttes som udgangspunkt for udflugter ud i det Provencalske landskab. Selve byen er rig på arkitektur helt tilbage fra romertiden og byen har huset et universitet siden 1409. Byen præges da også af mange unge mennesker, som strømmer til byen som turister og giver byen en afslappet atmosfære.
Snyd heller ikke dig selv for markedsdagene på places des Prêcheurs, place de la Madeleine og place de Verdun.
Mange vælger at holde ferie i Aix-en-Provence i en lejet feriebolig i udkanten af byen, eller i en ferielejlighed i selve byen.
Hvis du vælger at flyve ned til din feriebolig i Aix, ligger Aeroport Marseille-Provence kun ca. 25 km fra byen.
Tags: Ferie i Aix-en-Provence, Feriebolig i Aix-en-Provence
Posted in Uncategorized | No Comments »
February 16th, 2010
Hold ferie i Alsace og oplev dens vin via Vinrutens mange vingårde og slotte.
Alsace har skiftet mellem at være tysk og fransk flere gange, men der skal ikke være tvivl om, at langt de fleste ikke ønsker at blive forvekslet med tyskere. Indbyggerne i Alsace er stolte at at være franske – lige så stolte som de er af deres Alsace vin.
En rundtur i Alsace vil give dig mulighed for at studere den lokale kultur, som omfatter historiske byer, slotte og fantastiske landskaper. Følg f.eks. den berømte Vinrute, som bringer dig fra by til by med mulighed for at smage de forskellige lokale vine. Vinruten går ad små veje mellem landsbyerne og er ca. 170 km lang. Ved foden af Vogeserne har der været dyrket vin i et par tusinde år og de bedste vine dyrkes i op til 400 meters højde. Ruten er rimeligt nemt at følge, da den er godt skiltet med “Route des Vins d’Alsace” – og hvis man skulle køre lidt forkert, vil man som regel bare opleve en vin, som er endnu bedre end dem, der bliver serveret for turisterne.
En smart måde at udforske hele vinområdet i Alsace er, at leje en feriebolig midt i området, hvorfra man så kan tage på ture rundt i vindistriktet. På en uges kør-selv-ferie i Alsace kan man derved nå stort set hele området og købe sig nogle flasker vin til kælderen derhjemme.
Tags: Feriebolig i Alsace, Kør Selv Ferie Alsace
Posted in Uncategorized | No Comments »
February 11th, 2010
Frankrig er et af danskernes foretrukne ferielande, specielt når det drejer sig om kør selv ferie.
Frankrig har meget at byde på hele året.
Om vinteren og langt ind i foråret er det skiferie i Alperne der trækker mange danske turister.
Forår og efterår er det mere de landlige områder inde i landet i Frankrig der trækker. Om efteråret er der specielt fokus på vinområderne og besøg på vinslottene, som får danskerne til at køre til Frankrig i egen bil. Bordeaux, Rhone og Alsace er velbesøgte.
Sommeren trækker selvfølgelig danskere til Côte d’Azur og Middelhavets vand i Sydfrankrig. Men der er også mange der ferierer rundt omkring i de mindre landsbyer overalt i Frankrig.
Hvis du søger efter en feriebolig, feriehus eller ferielejlighed et sted i Frankrig, er der et rigt udbud til leje hos feriebureauerne. En del danskere vælger at købe egen feriebolig i Frankrig og disse er ofte udbudt i privat udlejning.
Frankrig har et rigt og varieret kulturliv over hele landet, så der er masser at udforske her. Og ikke mindst er det ofte den franske mad, som lokker danskere til landet.
Tags: Frankrig som ferieland, Kør Selv Ferie Frankrig
Posted in Uncategorized | No Comments »
February 6th, 2010
Cannes er en af de bedst kendte feriebyer i Frankrig og specielt ved Den Franske Riviera – eller Cote d’Azur.
Det er nemt at komme på ferie i Cannes per fly. Nice lufthavn ligger kun 24 km væk og tættere på ligger den lille Cannes – Mandelieu Airport. Med tog fra storbyer som f.eks. Bruxelles tager det kun 6 timer, Rom 10 timer og Milano 5 timer. Mange danskere vælger dog en kør-selv-ferie i Cannes, da det giver friheden at kunne udforske omegnen i egen bil.
En ferie eller weekend i Cannes kan selvfølgelig holdes på et af de store og kendte hoteller i Cannes, eller et af de mere ydmyge og billigere hoteller i sidegaderne. Men de fleste vil nok leje en feriebolig eller ferielejlighed i Cannes eller i omegnen. Ferieboliger i Cannes kan enten lejes igennem et rejsebureau, men mange danskere har købt deres feriehus i området, og nogle af dem lejer det ud privat.
Vejret er (stort set) altid mildt i Cannes. Om sommeren kan du nyde et gennemsnit på 12 timers solskin om dagen i perioden maj til september. Her kommer temperaturen let op på 3o grader og gennemsnittet er lige omkring 25 grader. Svage vinde fra Middelhavet gør dog ophold i og omkring Cannes behageligt.
Filmfestivalen i Cannes er selvfølgelig det som står stærkest, når talen falder på Cannes. Men Cannes lægger hoteller og huse til mange andre events som f.eks. Midem som er et Trade Show for musikindustrien, Mipim som er verden største marked for fast ejendom, og om sommeren afholdes en stor fyrværkerifestival.
Tags: Køb feriebolig i Cannes, Kør selv ferie Cannes
Posted in Uncategorized | No Comments »
February 3rd, 2010
Nice er Frankrigs femte største by og en attraktiv ferieby for tusindvis af turister hvert år.
På trods af sin størrelse har Nice formået at bevare charmen i den gamle del af byen, som er præget af mange historiske bygninger. Her kan man få meget tid til at gå med spadsereture og droppe ind på en af de mange caféer og restauranter. Det er ikke svært at finde både billige restauranter og gourmet restauranter, hvor du kan smage nogle af de delikate middelhavsretter.
Hvis du er interesseret i kunst og kultur, bør du besøge Musée Palais Masséna eller de dedikerede kunstmuseer for Chagall og Matisse i Nice centrum.
En stor turistattraktion er Koglebanen (Le Train des Pignes). Den gamle smalsporede togbane går fra Nice’ hovedbanegård, Gare de Nice tæt ved Places General De Gaulle, til Digne-les-Bains. Banestrækningen er 150 km lang og tager 3 timer, så det går ikke hurtigt. Her kommer du op i 1000 meters højde og får en fantastisk udsigt undervejs.
Hvis du har planer om at holde ferie i Nice, kan du finde mange gode tilbud på ferieboliger i omegnen af Nice eller en ferielejlighed i selve Nice by. Det er lidt et temperamentsspørgsmål, om man er til en storbyferie eller ønsker mere landlig fred og ro med flot natur. Og selvfølgelig om man vil være tæt på Cote d’Azur og Middelhavet.
Mange danskere har købt fast ejendom i Nice og omegn. Sydfrankrig er et af de få områder, hvor ejerskab af feribolig har været en neutral investering under finanskrisen. Her har boligpriserne holdt sig nogenlunde konstant.
Tags: Ferie i Nice, Feriebolig i Nice
Posted in Uncategorized | No Comments »
January 31st, 2010
Saint Tropez ligger på en halvø på Côte d’Azur ved Middelhavet i det sydøstlige hjørne af Frankrig.
Saint Tropez er byen hvor man altid kan møde kjendisser og wannabe’s. Du finder dem på deres yact i Saint Tropez Marina, på de gode restauranter i byen, ved et modeshow eller på de celebre diskoteker og natklubber i nattelivet. Byen er et af de steder ved Den franske Riviera, hvor der altid sker noget.
Strandene ved St Tropez er opdelt i offentlige og private områder på en 5 kilometer lang strækning syd for byen i bugten Baie de Pampelonne ned mod Bonne Terasse. Ud over at slikke solskin, kan du leje en båd og sejle ud og kigge på området fra Middelhavet, dyrke windsurfing eller andre former for vandsport.
Tag også en pause fra solskinnet en gang imellem. Her findes også kulturelle oplevelser, som f.eks. Annoncide museum, som bl.a. viser malerier af Signac, Matisse, og Bonnard.
Du har mange muligheder for en ferie i Saint Tropez by eller i det naturskønne område rundt om byen. Lej en feriebolig i Saint Tropez området – et landhus i højlandet bag byen eller en ferielejlighed i f.eks.
Mulighederne er mange – du kan vælge en luksus feriebolig, eller
Besøg også de andre byer langs bugten, f.eks. Sainte-Maxime, Beauvallon, Les Mûres, Guerre Vielle eller La Bouillabaisse.
Afstande til Saint Tropez:
Fra Cannes ca. 78 km
Fra Nice ca. 105 km
Fra Marseilles ca. 130 km
Tags: Feriebolig Saint Tropez
Posted in Uncategorized | No Comments »
January 25th, 2010
Om sommeren valfarter danskere med hang til solskin, skønne strande og azurblåt hav til Den franske Riviera – eller som franskmændene selv siger: Côte d’Azur (den azurblå kyst). Længst mod øst er Rivieraen en del af Provence, eller helt korrekt region Provence-Alpes-Côte d’Azur.
På strækningen fra Nice til Marseilles finder du nogle af Eurpas og Sydfrankrigs lækreste områder til en kør-selv-ferie lige fra det tidlige forår til hen på efteråret. Her kan du selv vælge mellem en stille og tilbagtrukket ferie i det provencalske højlandet mod alperne i en lille hyggelig landsby eller en mere farverig ferie i en af de mondæne badebyer på selve Rivieraen, som f.eks. Cannes, Nice, Saint Tropez, St. Raphaël, Frejus, Antibes eller Agay.
Det er nemt at finde sig en dejlig feriebolig i Sydfrankrig. Udvalget er stort, uanset om du søger en ferielejlighed eller et feriehus ved Den franske Riviera. Hvis man vælger en feriebolig i Côte d’Azur lidt udenfor det centrale Cannes eller Nice, kan du sagtens få en billig ferie i Sydfrankrig.
Vejret i det meste af Sydfrankrig og Provence har Middelhavsklima, som er karakteriseret ved varme og tørre somre, milde vintre og megen solskin.
Hvis du ind i mellem får lyst til at afbryde solbadningen med kulturelle oplevelser, er der mange muligheder langs hele den franske kyst. Mange af de verdensberømte franske og udenlandske malere og kunstnere har opholdt sig ved Den franske Riviera og afbilledet naturen og strandmiljøerne. Nogle af de mest kendte, og som også er repræsenteret med dedikerede museer og udstillinger er Pablo Picasso, Henri Matisse, Paul Cézanne, Vincent Van Gogh og Claude Monet.
Det franske køkken i Sydfrankrig og specielt Provence må man heller ikke gå glip af. Her står menuerne ofte på alt godt fra Middelhavet, bl.a. den fantastiske Bouillabaisse fiskesuppe, skaldyr, krabber og hummer.
Tags: Feriebolig Cote d'Azur, Kør Selv Ferie Cote d'Azur
Posted in Uncategorized | No Comments »